Afvanding af sundet

Tørlægningen af Kolindsund blev gennemført mellem ca. 1872 og 1880. Dengang gravede man Landkanalerne og Grenaaen ud med hakke, skovl og trillebør.

Allerede i 1874 gik pumperne i gang ved de nyopførte anlæg, hvor vandet sank 1,3 cm om dagen. Få år senere stod ca. 2.500 ha særdeles frugtbar landbrugsjord til rådighed for en række gårde.

I 1930'erne blev Lov nr. 139 af 2. maj 1934 vedtaget i Folketinget og den sikrede den regulering, der er i Kolindsund i dag. Denne administreres i dag af Pumpelaget Kolindsund.

 

Fannerup Pumpestation

Pumpestationen i Fannerup afvander den vestlige ende af Kolindsund. En tilsvarende pumpestation findes i Enslev, som afvander den østlige ende af Kolindsund. Begge pumpestationer udpumper til Nordkanalen.

Allelevsund Pumpestation

I Allelevsund finder vi en af de nyere pumpestationer. Den afvander det midterste område af Kolindsund. Vandet pumpes ud i Sydkanalen.

Muddermaskinen

Inden vi havde det mere moderne materiel, blev oprensning af kanalerne foretaget med denne muddermaskine.